Nye undervisningstilbud for hold på Silkeborg Rideklub

Berider Preben Ørts og bestyrelsen vil fra 1. august tilbyde undervisning i samarbejde med eksamineret træner Josefine Knudsen (ny ansat på SIR). Det betyder, at Preben sørger for den faglige sparring med Josefine af hver enkel rytter, således at to fagpersoner står for udviklingen af den enkel rytter.

Vi opretter et helt nyt springhold (bom træning) på elevheste for begyndere ved Josefine Knudsen.

Nuværende springhold (tirsdag kl. 18.15.19.00) på privatponyer ved Preben Ørts og med Josefine Knudsen som  assisterende træner. *

Nuværende springhold (tirsdag kl. 19.00-19.45) på privatponyer ved Preben Ørts og med Josefine Knudsen som assisterende træner. *

Vi opretter et gymnastik springhold for miks af pony og hest ved Josefine Knudsen.

Vi overvejer et dressurhold, miks af pony og hest ved Josefine Knudsen, henvendelse til Preben Ørts, hvis I er interesseret.

*Josefine Knudsen deltager i springundervisningen for privatponyer med henblik på at ledsage rytterne til stævner. Hun vil koordinere stævnedeltagelse for ponyer på tværs af dressur- og springryttere for at hjælpe rytterne i deres udvikling og ikke mindst det sociale samvær i klubben. 

Helle Knop og Preben Ørts er ved at lægge siden hånd på den endelige undervisningsplan fra 1. august. Kontakt gerne Preben Ørts (privatryttere) eller Helle Knop (elevryttere) for yderligere informationer.

Vi glæder os til de nye initiativer bliver igangsat.

Med venlig hilsen Bestyrelsen