Silkeborg Rideklub - Pensionærer
Velkommen til Silkeborg Rideklub (SIR)
- en klub i naturskønne omgivelser
SIR er en forening for alle, som holder af heste, ridning, og samvær. Vi arbejder for, at heste og ryttere trives i det smukke Funderholme tæt på Silkeborgskovene.
Vi har medlemmer i alle aldre, undervisning på alle niveauer inden for spring og dressur. Vores elevskole tilbyder undervisning 5 dage om ugen på de skønneste ponyer.
Vi er en klub med mange aktiviteter og med et rigt klubliv.
Søger du opstaldning til din hest, undervisning, samt et godt klubmiljø på tværs af interesser og alder, er SIR med garanti noget for dig.
Kig gerne forbi til en snak og rundvisning.
På gensyn i en glad rideklub!
Elevskolen har i denne weekend budt hele to nye heste velkommen!
Vi har nemlig fået Bella og Angel hjem. Bella er en broget 3'er-pony på 14 år og Angel er en lille fuldblodshest på 13 år. Vi er helt vildt glade for begge heste og glæder os enormt meget til at lære dem at kende. Vi håber selvfølgelig, at de kommer til at falde godt til på SIR og i rollen som rideskole-heste.
Begge heste er allerede blevet oprettet på hjemmesiden under "Elevhestene", og når vi lærer dem bedre at kende, får de nogle mere uddybende beskrivelser samt nogle flottere billeder.

Den 5. oktober blev der afholdt arbejdsdag på SIR, hvor mange mødte op for at gøre klubben klar til efteråret og vinteren. Mange var mødt op og på trods af regn, blæst og kulde forblev humøret højt og mange opgaver blev klaret.
Dagen startede med fælles morgenmad, og midt på dagen blev der serveret varm frokost og kakao.
I løbet af dagen blev følgende opgaver løst:
En stor tak skal lyde til alle fremmødte!
På det seneste er der kommet mange nye opstaldere på SIR, og derfor blev der forslået på staldmødet, at vi finder en måde at kunne præsentere os og vores heste til hinanden på.
I og med, at vi alle er fordelt i 6 forskellige stalde, får man i hverdagen ikke nødvendigvis hilst på alle, og derfor kan det være rart, at man nemt kan få et overblik over, hvem det er, man deler SIR med. Derfor er der nu på vores interne Facebook-side: Silkeborg Rideklub - Pensionærer blevet oprettet et album til hver stald, hvor man kan uploade et billede af sig selv og sin hest, hvortil man skal skrive en lille tekst. Vi håber, at alle vil være med og at det kan samle SIR's pensionærer.
Rytterstuen er blevet pyntet med fine billedevægge i udestuen! Freja og Anja Amtoft og Mie Mau har lavet én billedevæg med alle SIR's elevponyer og én med et uddrag af SIR-rytternes præstationer.
Mange tak for det - de er super flotte 👏👏


Vi byder velkommen til SIR's nye staldansvarlige! Fra 1. juli 2025 er vores nye staldansvarlige Karoline Nesttun startet.
Fra 2. september er alle administrative opgaver omkring stald overgået til Karoline. Vi byder Karoline velkommen og glæder os til samarbejdet.
Du kan kontakte Karoline på mail, telefon eller Messenger:
Mail: staldansvarlig@silkeborgrideklub.dk
Telefon: 42629731
Messenger: Karoline Staldansvarlig Silkeborg Rideklub